Kost og mave-tarm symptomer

En god hverdag og tarmfunktion til dig med Fabrys

Personer med Fabrys kan få symptomer fra nerver, nyrer, hjerte og endelig mavetarmkanalen. Denne sektion omhandler ernæring og mavetarmfunktion for dig med Fabrys sygdom.

Mad skal være fuld af smag, varieret og en nydelse at spise. Den rette ernæring er vigtig, giver energi og styrker kroppen. I livet med sygdom kan træthed, og manglende overskud til at lave spændende retter fylde mere end godt er. Blandt personer med Fabrys ses symptomer fra mavetarmkanalen i form af skiftende afføringsmønster, forstoppelse, diarré, opkast, oppustethed og øget luftudvikling. Mavetarmsymptomer giver nedsat livskvalitet, da de påvirker hverdagslivet.

Det er ikke alle med Fabrys, der får symptomer fra mavetarmkanalen, men det skønnes ud fra undersøgelser, at omkring halvdelen af personer med Fabrys oplever problemerne. Vi kender til lignende symptomer fra den lidelse, der hedder irritabel tyktarm, som rammer 10-20% af befolkningen. Ved irritabel tyktarm findes, der ved undersøgelser ingen forandringer i tarmen, hvorimod årsagen til mavetarm symptomer ved Fabrys er en anden.

Hvorfor kan du få mavetarmsymptomer, når du har Fabrys?

Når du har Fabrys sygdom betyder genfejlen, at din krop ikke producerer nok af et bestemt enzym, der nedbryder og udskiller affaldsstoffer. I stedet ophober stofferne sig i kroppen, så kroppens organer herunder mavetarmkanalen og dets funktion ændrer sig. (læs mere…). Ved Fabrys sygdom danner kroppen ikke nok af enzymet alfa-GAL, eller at enzymet ikke fungerer ordentligt. Derved ophobes et fedtstof, der hedder GL-3 eller Gb3 (står for globotriaosylceramid, udtales ‘glo- bo-tria-o-syl-ser-a-mid’) i mavetarmkanalens inderside og det påvirker mavetarmkanalen og dets funktion.

Ophobning af GL-3 kan give generende symptomer i tarmsystemet, medføre langsom tømning af mad fra mavesækken og langsom passagetid af mad gennem tyndtarmen. Dernæst føres afføringen langsomt igennem tyktarmen. Der kan også være risiko for, at næringsstoffer fra maden ikke optages i tyndtarmen og herved risikerer man at tabe i vægt. Der er således en forklaring på symptomer i selve sygdommen, men forskellige fødevarer kan også påvirke og øge maveubehaget.

Madens betydning for symptomer

Den mad vi spiser, består af protein fra kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter tørrede bælgfrugter, fedtstoffer fra olie og smør samt kulhydrater fra brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, frugt og grøntsager. En del af kulhydraterne er ufordøjelige (kaldes fibre), dvs. de opløses ikke i vores tyndtarm og sendes videre til tyktarmen. En del af fibrene kaldes også for fermenterbare kulhydrater med betegnelsen FODMAPs. I tyktarmen, nedbrydes fibrene og de fermenterbare kulhydrater i stedet af de mange tarmbakterier. Vi kan ikke undvære fibre og normalt gavner de vores tarmfunktion. Ved Fabrys kan de fermenterbare kulhydrater forværre de typiske symptomer som mavesmerter, skiftende afføringsmønster og generende luftudvikling. Det er ikke farligt men generende.

Symptomer ved Fabrys

Tidlig mæthed
Kvalme og opkast
Luft og oppustethed
Mavesmerter eller maveubehag
Skiftende afføringsmønster f.eks. diarre
Forstoppelse eller træg mave

Der er lavet forskning der viser at personer med Fabrys påvirkes af de fermenterbare kulhydrater, og kan forværre ”mavetarmsymptomerne” men samtidig er det også vist, at kostændring /diæt reducerer eller påvirke symptomer i den rette retning.

Ro og regelmæssighed og en forudsigelig hverdag

Tarmen påvirkes også af den måde vi lever på dvs. vores hverdag og livsstil. Har man en følsom tarm, reagerer vi kraftigt på stress, travlhed samt bekymringer f.eks. over sygdom. Tarmen kan derfor reagere med smerte, ubehag, oppustethed eller ændring i afføringen. Det kan ikke lade sig gøre at fjerne alle negative faktorer på én gang, men blot det at man er bevidst om det, kan hjælpe dig.

Low FODMAP diet

Undersøgelser blandt personer med irritabel tyktarm viser at en diæt kaldet Low FODMAP diet kan reducere mavetarmsymptomer. Den samme diæt har også vist sig at mindske symptomer ved personer med Fabrys. Diæten er vanskelig, men selv en mindre/moderat kostændring kan hos nogle mindske symptomerne. Den moderate udgave kaldes Low FODMAP Simple. Hos andre kan det være nødvendigt at begrænse flere fødevarer. Det vigtigste er at finde en måde, hvorpå du gør det så nemt som muligt for dig selv og din familie.

Hvad kan du selv gøre vedrørende din kost

Eksempler på fødevarer, der danner luft, er helt almindelige fødevarer som tørrede bælgfrugter f.eks. kikærter og sojabønner, men også rugbrød, lyst brød, pasta, løg, hvidløg, blomkål, jordskokker, æble og pære kan give symptomer. De indeholder alle de såkaldte fermenterbar kulhydrater (FODMAPS).

Hvad betyder FODMAP?

FODMAP udtales fonetisk (FÅTMAP) og ikke FOODMAP.

En low FODMAP diet handler om specifikke kulhydrater, der ikke nedbrydes i tyndtarmen og som i stedet nedbrydes af bakterier i tyktarmen.

FODMAP er en forkortelse, der dækker over følgende ord:

Fermenterbare – betyder, at kulhydraterne nedbrydes af bakterier i tarmen.

Oligosakkarider – er en betegnelse for kulhydrater med mellem to og op til 10 molekyler (enheder).

Disakkarider – er en betegnelse for kulhydrater, der består af to sukkermolekyler.

Monosakkarider – er en betegnelse for kulhydrater, der består af et enkelt sukkermolekyle.

And – står for OG, så på dansk burde FODMAP hedde FODMOP.

Polyoler er en betegnelse for sukkeralkoholer.

Diæten er et rigtig godt redskab til at få fokus på hvilke fødevarer, der giver symptomer, og holdes i en begrænset periode dvs. 4-6 uger. Diæten er vanskelig, men man oplever hurtigt lindring i symptomer, hvis diæten virker for dig. Efter de 4-6 uger anbefales det at genindføre de forskellige fødevarer men kun gradvist og én fødevarer ad gangen. I denne artikel er det ikke muligt at å i dybden med diæten.

Det kan være en god ide, at du har kontakt til en diætist, der kan vejlede dig i diæten.

Nedenstående tabel viser de fødevarer med et højt indhold af FODMAPs.

Nogle fødevarer f.eks. vandmelon indeholder forskellige FODMAPs.

Nogle fødevarer har et højt indhold af FODMAPs f.eks. løg og andre et moderat indhold f.eks. asparges, som derfor kan spises i moderate mængder.

Det er forskelligt, hvor mange fødevarer, man reagerer på, men mængden af den enkelte fødevare er afgørende. Det vil sige, at du formentlig kan spise en lille smule løg i en ret, men ikke et helt løg eller du kan spise ½ æble uden problemer, men ikke et helt æble. Med tiden finder du formentlig ud af, om nogle fødevarer påvirker din tarm mere end andre, så du ikke skal holde en strikt diæt. Erfaringen viser at løg og hvidløg påvirker tarmen hos mange med følsom tarm.

Monosakkarid Fruktose er frugtsukker	Disakkarid Laktose er mælkesukker	Oligosakkarider *Fruktaner* (Frukto-oligosakkarider), FOS *Galaktaner* (galakto-oligosakkarider), GOS	Polyoler Polyoler kaldes sukkeralkoholer Kaldes f.eks. Mannitol, Sorbitol
Findes i frugt og honning	Findes i mælkeprodukter	Fruktaner findes i hvede, rug og byg. Galaktaner findes i tørrede, linser og kikærter	Findes f.eks. i vandmelon, svampe, sukkerfri pastiller og sukkerfri tyggegummi
Asparges	Fløde	Blomkål	Abrikos
Brombær	Flødeost	Byg	Blegselleri
Honning	Is	Cashewnød	Blomme
Mango	Kakaomælk	Hvede	Svampe f.eks. champignon
Pære	Myseost	Hvidløg	Fersken
Rosiner	Mælk	Kidneybønner, sorte-, brune og hvide bønner	Kirsebær
Vandmelon	Skyr	Løg	Sukkerfri pastiller og tyggegummi
Vindruer	Yoghurt	Porre	Svesker
Æble		Rug	Vandmelon

Diæten handler alene om kulhydrater og derfor må man gerne spise proteinholdige fødevarer som kød, fisk, fjerkræ og æg, men reducere de tørrede bælgfrugter. Fedtstoffer er også i orden at spise, dog vil de med sarte tarme reagere på meget fedt i maden. Listen over, hvad du må spise på low FODMAP-diæten er heldigvis lang, især hvis du tager de råvarer med, som du kan spise i begrænsede mængder. Udvalgte eksempler som langtfra er fyldestgørende på fødevarer du kan spise er havregryn, små mængder hvedebrød, appelsin, ananas, banan, blåbær, agurk, broccoli, gulerod, knoldselleri og grønne bønner,

De angivne mængder er dem, som forskerne på Monash University har testet, at du kan indtage pr. måltid uden at få symptomer. Monash University opdaterer løbende deres datamateriale for egnede og ikke-egnede fødevarer. https://www.monashfodmap.com/. (Muscogiuri et al, Diet and Physical Activity in Fabry Disease: A Narrative Review Nutrients 2024, 16, 1061).

(Gugelmo et al, Gastrointestinal Manifestations and Low-FODMAP Protocol in a Cohort of Fabry Disease Adult Patients, Nutrients 2023, 15, 658. https://doi.org/10.3390/nu15030658). DSGH, guidelines om IBS Microsoft Word - IBS.docx. https://www.monashfodmap.com/.

Om Mette Borre

Mette er diætist og specialist i ernæringens betydning for tarmsystemet. Igennem sine aktive år indenfor feltet har hun bl.a. været forfatter og medforfatter til en række lærebøger og har sammen med læger udarbejdet danske guidelines og artikler til behandling af forstoppelse og irritabel tyktarm. Foruden dette er hun også aktiv underviser for patienter og fagfolk og er ligeledes ofte at finde på TV, i blade og magasiner med gode råd til et udfordret mavetarmsystem.

MAT-DK-2600038 v1.0 23.02.2026

Motion | Ernæring og livsstil