Ernæring og livsstil
Af Mette Borre, klinisk diætist med speciale inden for mavetarmsygdomme.
Ved kroniske sygdomme som f.eks. Fabrys kan træthed og manglende overskud fylde hverdagen. God ernæring og fysisk aktivitet giver energi samt styrker kroppen til at opnå en bedre hverdag, bevare vægt, funktionsniveau, styrke og forbedre livskvaliteten. Vi ved det egentlig godt og selvom det vi spiser, påvirker vores sundhed, glemmer vi det tit i hverdagen. Men hvordan påvirker kosten rent faktisk vores krop? Er der nogle særlige fødevarer, der egner sig godt til at give mere energi og et bedre velvære? Og kan man overkomme at tilberede sunde retter og få mere motion i en hverdag, hvor kronisk sygdom påvirker kroppen?
Motion og fysisk aktivitet
Sygdom og behandling kan betyde, at du har svært ved at overkomme daglig motion. Er behandlingen eller evt indlæggelse overstået for en periode, kan det være svært at finde energien til at være fysisk aktiv. Samtidig kan behandling og nedsat fysisk aktivitet medføre nedsat appetit betyde og manglende indtagelse af energi, gode råvarer og protein, så følelsen af træthed og uoplagthed forværres. Fysisk aktivitet og motion har en generel positiv effekt på dit helbred, vægt, muskelmasse, træthed og humør, og det er vist, at personer med kroniske sygdomme, der træner øger deres styrke ved at træne. Det er også vist at træning kombineret med øget proteinindtag er effektivt til at bedre muskelmassen. Det kan være en god idé at lægge et træningsprogram med en fysioterapeut. Ved Fabrys er der fordele både fysisk og mentalt ved at være fysisk aktiv, men der bør dyrkes motion med en vis forsigtighed. Hvor meget der kan motioneres, afhænger helt af situationen og den enkeltes overskud. Hvis du er i tvivl om, hvilken form for motion og hvor meget der må dyrkes, anbefales det at spørge på hospitalet eller tale med lægen. HUSK, lidt træning og motion er bedre end ingenting.
Hvad er godt at spise?
Middelhavskosten med sunde olier, nødder, mandler, fisk, frisk frugt, grønsager og bælgfrugter er kendt og veldokumenteret og anbefales ofte til personer med kroniske sygdomme. Indholdet i denne kostform minder om det vi også kalder antiinflammatorisk kost samt de Nordiske kostråd. Indtil nu findes der ikke videnskabelige studier, der kan underbygge hvilken kostform, der kan anbefales til personer med Fabrys. Meget tyder dog i den retning, at det oxidative stress og inflammation, der kan ses hos personer med Fabrys kan mindskes ved at spise sundt og varieret som især Middelhavskosten og/eller følge de Nordiske Kostråd (). I Middelhavskosten er der særligt fokus på gode olier og de beskyttende stoffer der er i f.eks. olier som olivenolien. De stoffer kaldes polyfenoler og findes også i rapsolie, frugt, grøntsager, chokolade, nødder, mandler og grøn te.
Samtidig vil den kost vi kender som ”Western Diet” med et højt indhold af f.eks. oksekød og margariner, visse planteolier, forarbejdet kød, kødpålæg, hvidt brød, meget pasta og hvide ris, kager, sukker, slik, færdigretter, frituremad, fast-food, ultra forarbejdede fødevarer, sodavand og overdrevent alkoholindtag påvirke vores krop, tarmbakteriesammensætning og inflammation i en negativ retning.
Vi har efterhånden god viden om sund kost, men det sværeste er måske i virkeligheden at få indført gode vaner i en travl hverdag med træthed ved kronisk sygdom
Hvordan spiser vi sundere: Gode løsninger kan være nemme
God og nærende mad behøver hverken tage lang tid at lave eller være besværligt. Træthed er ofte den største barriere for at tilberede mad og spise næringsrigt og godt. Du kan sagtens bruge fryseren og køkkenskabene til at springe over, hvor gærdet er overkommeligt i højden. Du behøver heller ikke lave mad helt fra bunden. Sund og næringsrig mad kan også laves af mad på dåse eller frost, og “rigtig” mad er også en skålfuld havregryn med hakkede mandler og rosiner eller rugbrød med torskerogn og makrel fra dåse pyntet med mayonnaise eller en færdig smoothies tilsat ekstra olie. Med et godt basislager kan der altid tilberedes lidt god mad i en fart.
Vaner og kostvaner
Når det handler om vaner/uvaner kan de uanset om det er kostvaner eller fysisk aktivitet være svært at ændre i et snuptag. Vi holder tit fast i indgroede vaner, køber det samme i supermarkedet eller laver de samme retter. Det at ændre vaner omfatter ikke nødvendigvis svære opskrifter, men kan blot være små ændringer med et godt resultat. Lidt har også meget ret, også når det gælder det at spise bedre. En lille skål ærter og to cherrytomater er bedre end dårlig samvittighed, eller at du giver op og ikke får spist de foreskrevne 600 gram frugt og grøntsager. En lillebitte gåtur er guld værd for kroppen, hvis alternativet er lutter lagkage og sofa.
Fem enkle forslag at starte med
- Spis havregryn med mandler og frisk frugt til morgenmad
- Spis rugbrød med makrel i tomat, lidt mayonnaise og 1 gulerod til frokost
- Brug en god olie f.eks. olivenolien eller rapsolie til aftensmaden
- Brug frostgrønsager f.eks. ærter eller grønne bønner til din aftensmad
Spis varieret
|
Spis og drik mere af
|
Spis tilstrækkeligt/ moderate mængder af |
Begræns indtaget af |
|
Grøntsager (inklusiv grove grøntsager, samt mørkegrønne og røde/orange) |
Vegetabilske olier og fedtstoffer f.eks. olivenolie og rapsolie, gerne 30 g pr dag |
Kød – herunder rødt kød og forarbejdet kød |
|
Frugt og bær |
Fisk og skaldyr og rogn |
Slik, kage, chips, søde drikkevarer |
|
Bælgfrugter, tørrede bælgfrugter |
Mælk og mejeriprodukter (fortrinsvis magre) |
Animalske og tropiske fedtstoffer |
|
Nødder og frø, gerne 30 g pr dag |
Fjerkræ |
Salt |
|
Fuldkornsprodukter (rugbrød og havregryn) og kartofler |
Æg |
Alkohol |
|
Vand |
|
Frugtjuice |
Protein
Protein er kroppens byggesten og er med til at opbygge muskler, slimhinder og organer. Generelt er proteinindholdet højt i kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, men findes også i linser og tørrede bælgfrugter samt i mandler, nødder og lidt i havregryn og kartofler. Proteiner er sammensat af forskellige aminosyrer, og kvaliteten af de enkelte proteiner er derfor meget forskellig. Kvaliteten af protein er særlig god i mælk, yoghurt, æg, sojabønner, kød, fisk og fjerkræ, men alt tæller med.
Kulhydrat
Kulhydrat er den primære kilde til energi. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og tørrede bælgfrugter samt fra fødevarer med sukker. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, pasta, ris, frugt, grøntsager og tørrede bælgfrugter har desuden et højt indhold af fibre. Sukker er et kulhydrat, som ikke i sig selv forværrer sygdom.
Sukker indeholder til gengæld ingen vitaminer eller mineraler og skal ikke spises i større mængder, da det så erstatter sunde fødevarer. Det er helt i orden at spise sukker som en del af en energi- og proteinrigkost.
Fedt
Fedt får vi især fra smør, olie, mælkeprodukter, kød og fisk med højt fedtindhold samt fra nødder og mandler. Gode fedtsyrer får vi fra olier, avocado, mandler og nødder. Fedtstoffer f.eks. rapsolie og olivenolie anbefales til madlavning, dressinger og lignende. Det umættede fedt og såkaldt sundt fedt får vi fra fisk, særligt de fede fisk, som laks, sild og makrel.
Om Mette Borre
Mette er diætist og specialist i ernæringens betydning for tarmsystemet. Igennem sine aktive år indenfor feltet har hun bl.a. været forfatter og medforfatter til en række lærebøger og har sammen med læger udarbejdet danske guidelines og artikler til behandling af forstoppelse og irritabel tyktarm. Foruden dette er hun også aktiv underviser for patienter og fagfolk og er ligeledes ofte at finde på TV, i blade og magasiner med gode råd til et udfordret mavetarmsystem.
MAT-DK-2600038 v1.0 23.02.2026
