Hvad er muskelsygdomme?

Muskelsygdomme er en fællesbetegnelse for de sygdomme, der påvirker musklerne. Muskelsygdomme kan vise sig som nedsat styrke i en eller flere muskler eller ved, at en eller flere muskler ikke fungerer, som de skal – det man kalder en funktionsnedsættelse i musklerne. Den sjældne, arvelige sygdom Pompes er en af mange muskelsygdomme.

Arvelige vs. erhvervede muskelsygdomme

Muskelsygdomme deles op i to grupper:

  1. De arvelige muskelsygdomme, hvor sygdommen skyldes de gener, man har arvet fra sine forældre.
  2. De erhvervede muskelsygdomme, hvor anlægget for sygdommen ikke er medfødt, altså ikke er genetisk betinget. 

Pompe er en arvelig (genetisk) sygdom. Da symptomerne på sygdommen som regel viser sig i musklerne, hører Pompes sygdom med under muskelsygdomme.

Se andre eksempler på muskelsygdomme

Muskler findes overalt i kroppen

Når vi taler om muskler, tænker de fleste på de store synlige muskelgrupper som lår, overarme, mavemuskler og baller. Men en muskelsygdom som fx Pompes sygdom kan påvirke muskler overalt i kroppen, bl.a.: 

  • Skeletmuskulaturen, der støtter vores skelet og holder knoglerne på plads fx i ryggen eller i hænderne. 

  • Hjertemuskulaturen, der sørger for blodomløbet i kroppen.

  • Åndedrætsmusklen, der er kroppens vigtigste muskel, fordi den hjælper os til at trække vejret (respirationen).

Læs om symptomer på Pompes sygdom

Nervesygdomme er ikke muskelsygdomme

Nogle nervesygdomme påvirker også musklerne og muskelfunktionen, fordi de nerver, der skal styre musklerne, bliver ramt af sygdom. Disse såkaldt neurologiske sygdomme regnes normalt ikke som muskelsygdomme, selv om den måde sygdommen viser sig på, dvs. symptomerne, kan ligne hinanden.

Læs om symptomer på muskelsygdomme

Muskel ikon
Muskelsygdomme sidder i musklerne, men flere nervesygdomme kan ligne muskelsygdomme.
Lup ikon
Pompes er en sjælden, arvelig muskelsygdom, der kan forveksles med muskelsvind.
Førstehjælpskasse ikon
Du kan behandles for Pompes. Se hvordan og hvilke specialister, du kan møde.
Del eller print